Gennemgå udviklingshistorien for industrielle robotter rundt om i verden

 Forskningen i moderne robotter begyndte i midten af ​​det 20. århundrede. Dens tekniske baggrund er udvikling af computere og automatisering samt udvikling og udnyttelse af atomenergi. Siden den første digitale elektroniske computer kom ud i 1946, har computere gjort fantastiske fremskridt og udviklet sig i retning af høj hastighed, stor kapacitet og lav pris. Det presserende behov for masseproduktion har fremmet udviklingen af ​​automationsteknologi, og et af resultaterne er fødslen af ​​CNC-værktøjsmaskiner i 1952. Forskningen i kontrol- og mekaniske dele relateret til CNC-værktøjsmaskiner har lagt et fundament for udviklingen af ​​robotter .

     USA er fødestedet for robotter. Allerede i 1962 blev verdens første industrirobot udviklet. Det startede mindst fem eller seks år tidligere end Japan, som er kendt som robotternes rige. Efter mere end 40 års udvikling er USA blevet en af ​​robotmagterne i verden med et stærkt fundament og avanceret teknologi. Få et omfattende overblik over dets udviklingshistorie. Vejen er snoet og ujævn.

Fra 1960'erne til 1970'erne var industrirobotter i USA hovedsageligt baseret på forskningsstadiet, og kun få universiteter og få virksomheder udførte relevant forskningsarbejde. På det tidspunkt inkluderede den amerikanske regering ikke industrirobotter i sine vigtigste udviklingsprojekter. Især arbejdsløsheden i USA var så høj som 6,65 procent. Regeringen var bekymret for, at udviklingen af ​​robotter ville få flere mennesker til at miste deres job, så den hverken investerede økonomisk støtte eller organiserede udviklingen af ​​robotter. I slutningen af ​​1970'erne, selvom den amerikanske regering og erhvervslivet havde ændret deres forståelse af fremstilling og anvendelse af industrirobotter, fokuserede de stadig på forskning i robotsoftware og udvikling af avancerede robotter inden for særlige områder som militær, rumfart, hav- og atomteknik. Som et resultat kom japanske industrirobotter bagfra og overgik hurtigt USA i anvendelsen af ​​industriel produktion og robotfremstilling. Produkterne har dannet stærk konkurrenceevne på det internationale marked.

Ifølge statistikkerne fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UNECE) og International Federation of Robots (IFR) var det samlede antal robotter, der opererede i USA ved udgangen af ​​2003, 112400, en stigning på 7 procent i forhold til 2002. Det anslås, at antallet af robotter i drift ved udgangen af ​​2007 vil nå op på 145.000. Ifølge statistikker over antallet af industrimaskiner pr. 10.000 ansatte var der ved udgangen af ​​2003 63 industrirobotter pr. 10.000 ansatte i den amerikanske fremstillingsindustri. Selvom USA er kommet ind i top ti i verden med hensyn til placering, har det stadig et stort hul med de bedste, svarende til kun 43 procent af Tyskland, 54 procent af Italien og 68 procent af EU. Sammenlignet med den almindelige fremstillingsindustri er antallet af industrirobotter, der ejes af hver 10.000 industriarbejdere i den amerikanske bilindustri, steget kraftigt og nåede op på 740, men det er stadig langt lavere end Japan (1400 robotter), Italien (1400 robotter) og Tyskland (1000 robotter).

    I 1965 demonstrerede MITs robotter det første robotsystem med visuelle sensorer, der kan genkende og lokalisere simple byggeklodser. I 1967 etablerede Japan den kunstige hånd Research Association (nu omdøbt til den bioniske mekanismeforskningsforening), og afholdt den første akademiske robotkonference i Japan samme år. I 1970 blev den første internationale akademiske konference om industrirobotter afholdt i USA. Efter 1970 er forskningen i robotter blevet hurtigt og bredt udbredt. I 1973 fremstillede Richard Hauen fra Cincinnati miraclon-firmaet den første industrirobot styret af en lille computer. Den var hydraulisk drevet og kunne løfte en nyttelast på 45 kg.

I 1980 blev industrielle maskintalenter virkelig populært i Japan, så det blev kaldt "det første år med robotter". Efterfølgende er industrirobotter blevet stærkt udviklet i Japan, og Japan har vundet ry som "Robot Kingdom".

Samtidig stod Japan over for en alvorlig mangel på arbejdskraft i 1870'erne, hvilket er blevet et stort problem, der begrænser landets økonomiske udvikling. Der er ingen tvivl om, at de industrirobotter, der er født i USA og sat i produktion, har bragt gode nyheder til Japan. I 1967 importerede Kawasaki tunge industrier i Japan først robotter og teknologi fra USA, etablerede et produktionsanlæg og prøveproducerede den første japansk fremstillede unimate-robot i 1968. Efter en kort vuggefase gik Japans industrirobotter hurtigt ind i det praktiske fase, og gradvist udvidet fra bilindustrien til andre fremstillings- og ikke-fremstillingsindustrier.

1980 blev kaldt "det første år med robot popularisering" i Japan. Japan begyndte at fremme brugen af ​​robotter på forskellige områder, hvilket i høj grad mindskede den sociale modsætning med alvorlig mangel på arbejdskraft på markedet. Derudover har den japanske regering vedtaget forskellige opmuntrende politikker, og disse robotter er blevet hilst velkommen af ​​det store antal virksomheder. Fra 1980 til 1990 var Japans industrirobotter i deres storhedstid. Senere vendte det internationale marked sig engang til Europa og Nordamerika, men Japan genvandt sin tidligere storhed efter en kort nedtur. Ved udgangen af ​​1993 blev 610.000 industrirobotter installeret i verden, herunder 60 procent i Japan, 8 procent i USA, 17 procent i Europa og 12 procent i Rusland og Østeuropa.

    Tyskland har det tredjestørste antal industrirobotter i verden, kun næst efter Japan og USA, og dets forskning og anvendelse af intelligente robotter er i den førende position i verden. På nuværende tidspunkt, på grundlag af popularisering af den første generation af industrirobotter, er anden generation af industrirobotter blevet den almindelige installationsmodel gennem promovering og anvendelse, og tredje generation af intelligente robotter har besat en vis andel og blevet udviklingsretningen . Robotleverandørerne i verden er opdelt i japanske og europæiske.

ABB er en af ​​de største robotfremstillingsvirksomheder i verden. I 1974 blev verdens første fuldt elektrisk styrede industrirobot irb6 udviklet, som hovedsageligt bruges til plukning og placering af emner og materialehåndtering. Den første svejserobot blev produceret i 1975. Efter fusionen af ​​trallfa malerrobotfirmaet i 1980 havde deres robotprodukter en tendens til at være komplette. Industrirobotter fremstillet af ABB er meget udbredt inden for svejsning, montagestøbning, tætning og limning, materialebearbejdning, emballering, maling, vandskæring og andre områder.

I 1973 blev KUKAs første industrirobot udviklet. Den årlige produktion vil nå op på omkring 10000 sæt. De producerede robotter er meget udbredt i instrument-, bil-, rumfarts-, fødevare-, apoteks-, medicin-, støbnings-, plast- og andre industrier, hovedsageligt inden for materialebearbejdning, værktøjsmaskiner, emballering, stabling, svejsning, overfladebehandling og andre områder.

Kinas industrirobotter startede i begyndelsen af ​​1970'erne, og deres udviklingsproces kan groft opdeles i tre faser: fosterperioden i 1970'erne; Udviklingsperioden i 1980'erne; Den praktiske periode i 1990'erne. Nu, efter mere end 20 års udvikling, er det begyndt at tage form.

Kina har produceret nogle nøglekomponenter af robotter og udviklet industrirobotter såsom buesvejsning, punktsvejsning, palletering, montage, håndtering, sprøjtestøbning, stempling og maling. En række indenlandske industrirobotter har tjent mange indenlandske virksomheders produktionslinjer; En række robotforskere er også dukket op. Nogle relevante videnskabelige forskningsinstitutioner og virksomheder har mestret optimeringsdesign og fremstillingsteknologi af industrielle robotmanipulatorer; Hardware design teknologi af industriel robot kontrol og drivsystem; Robotsoftwaredesign og -programmeringsteknologi; Kinematik og baneplanlægningsteknologi; Udvikling og klargøringsteknologi af buesvejsning, punktsvejsning og store robotautomatiske produktionslinjer og omgivende understøttende udstyr. Nogle nøgleteknologier har nået eller nærmet sig verdensniveau.